SELSKABET TIL
”VANDRER MOD LYSET”s

          UDBREDELSE

        STIFTET DEN 8. JUNI 1928

                               Til alle Medlemmerne!

     Krigen raser nu udenfor vore Grenser, og ingen ved, om Danmark vil kunne bevare sin Neutralitet, eller om Landet vil blive draget med ind i de frygtelige Begivenheder. Det er derfor af største Viktighed, at de danske Bisper snarest muligt tager offentlig Stilling til ”Vandrer mod Lyset!” og gennemfører den nødvendige Reformation. –

     Forskellige Medlemmer har spurgt, om det ikke var mulig at foretage seg noget for at minde Bisperne om ”Vandrer mod Lyset”, derfor vil vi, i Bevidstheden om den yderst alvorlige Situation, herved opfordre alle Medlemmerne til med Navn, Stilling og Adresse at underskrive vedlagde Henvendelse til Bisperne, ligesom vi ogsaa opfordrer Dem til at samle saa mange Underskrifter som overhovedet mulig. Lad Deres Slægtninge, Venner og Bekendte, i videst mulige Utstrækning, læse Henvendelsen, og hvis de da kan godkende den, bed dem saa om at skrive deres Navn, Stilling og Adresse paa den.

     Hvis der hverken fra Pressens eller fra Kirkens Side vises Tegn paa Reaktion kort Tid efter Udgivelsen af 3die Oplag af ”Vandrer mod Lyset”, eller hvis vi ellers mener det er paakrævet, vil vedlagte Henvendelse med alle Underskrifterne (trykt) blive sendt til de 9 Bisper. Derfor beder vi Dem sende Henvendelsen tilbake til os senest den 29. Oktober 1939 med Deres egen Underskrift og helst med en Mængde andre Underskrifter.

     Vi haaber, at De alle forstaar, hvor alvorlig denne Sag er, da det kan gælde Danmarks Fremtid, ja, hele Menneskehedens Fremtid. (Se Brevet til Bisperne, Februar 1938, Side 21.)

     Vi venter derfor, at ingen af Medlemmerne skubber Ansvaret fra sig, men at De alle betragter det som Deres Pligt at underskrive Henvendelsen til Bisperne med Navn, Stilling og Adresse, samt at samle personlige Underskrifter fra Slægtninge, Venner og Bekendte i størst mulige Antal!

                                                                                                                            København, den 18. September 1939.

                                     Inger Agerskov,                                                           Knud Brønnum,

                                                       Faglærerinde                                                                                           Arkitekt.

                                                                         Sigurd Folmer-Hansen,

                                                                                                       Teaterforlægger.

                                      En Henvendelse til Landets Biskopper

     I disse Ufredens Tider henvender vi undertegnede os til Landets Biskopper med en indtrængende Opfordring til hurtigst mulig offentlig at anerkende det etisk-religiøse, videnskabelige og filosofiske Værk, ”Vandrer mod Lyset”.

     Giv menneskene Sandheden i Stedet for gamle Sagn, overleverede ufuldkomne Beretninger, menneskegjorte Dogmer og kirkelige Postulater!

     Lær Menneskene Sandhedens, Retfærdighedens, Kærlighedens Gud at kende, som Han findes i ”Vandrer mot Lyset”, i Stedet for Biblens ulogiske, smaalige, hævngjerrige, krigeriske Gud!

     Sæt ”Vandrer mod Lyset” – Guds Budskap til Menneskeheden – i Højsædet, lad Bibelen – Jødefolkets gamle Sagnhistorie – falde! –

     Forstaar de danske Biskopper ikke, at det aabne Brev, der blev sendt til Dem i Februar 1938, er en enestaaende Hjælp til Dem – en udstrakt Haand fra Gud selv!

     Forstaar ingen af de danske Biskopper, at de paatager sig et uendelig stort Ansvar, hvis de ikke vild gennemføre en Kirkereformation paa Grundlag af ”Vandrer mod Lyset”s religiøse Meddelelser!

     Det nytter ikke, at Præsterne beder til Biblens Gud om at bevare Freden for Danmark – han kan det ikke, thi han er ikke Sandhedens, men Løgnens Gud!

     Hvis derimod det danske Folk, gennem en offentlig Proklamation fra Kirkens øverste Ledelse, lærer ”Vandrer mod Lyset” at kende og derved lærer at henvende sig i inderlig og oprigtig Bøn til den sande Gud, da er der en Mulighed for, at vort Land og den danske Befolkning kan skaanes for Ødeleggelse og uendelige Lidelser!

     Vi siger derfor: Lad ikke ”Vandrer mod Lyset” ligge upaaagtet længere: før den frem for Offentligheden, hvor den hører hjemme: gør det snarest, inden det bliver for sent – gør det nu!

                 SELSKABET TIL

”VANDRER MOD LYSET”s

          UTBREDELSE

        STIFTET DEN 8. JUNI 1928

     Bestyrelsen har fra adskillige Medlemmer modtaget dels skriftlige, dels mundtlige Innvendinger mod følgende Sætning i Henvendelsen til Biskopperne: ”D e t  n y t t e r  i k k e a t  P r æ s t e r n e  b e d e r  t i l  B i b l e n s  G u d  o m                   a t  b e v a r e   F r e d e n  f o r  D a n m a r k  –  h a n  k a n  d e t  i k k e,  t h i  h a n  e r  i k k e  S a n d h e d e n s           m e n  L ø g n e n s  G u d!”

     Vi har derfor bestemt os til at sende samtlige Medlemmer nedenstaaende Bevisførsel paa rigtigheden af omtalte Sætning, et Resultat som enhver, der kender baade Bibelen og ”Vandrer mod Lyset” selv burde være kommet til.

”D e t  n y t t e r  i k k e  a t  P r æ s t e r n e  b e d e r  t i l  B i b l e n s  G u d  o m  a t  b e v a r e  F r e d e n  f o r            D a n m a r k  –  h a n  k a n  d e t  i k k e,  t h i  h a n  e r  i k k e  S a n d h e d e n s,  m e n  L ø g n e n s  G u d!”

     En Bøn, der henvendes til Gud af et tillitsfuldt Sind, vil Han alltid høre, ligegyldigt hvilket Navn Menneskene end giver Ham – som f. Eks. Allah, Gudfader, den store Aand eller Lignende.

     Derimod nytter det ikke at bede til Biblens Gud – Treenigheden (Faderen, Sønnen og den Helligaand) thi et saadant Væsen eksisterer overhovedet ikke, er en Absurditet, en Fiktion, bygget paa en Løgn, inspireret af de Ældste! En Bøn henvendt direkte til et saadant imaginært Væsen har lige lidt Virkning som en Bøn henvendt direkte til en saakaldt Helgen eller Helgeninde. (Sml. Supplement 1. Spørgsm. 20.) Treenigheden  h ø r e r   a l t s a a  ikke  t i l  d e  N a v n e  M e n n e s k e n e  h a r  g i v e t  d e r e s  Aands Fader,  s a a l e d e s  s o m  d e t  e r  T i l f æ l d e  m e d  d e              o v e n f o r  n æ v n t e!

     Skulde et kristent Menneske imidlertid kunne se bort fra denne treenige Absurditet og  b a g  d e t t e                               F a n t a s i f o s t e r  f i n d e  den sande Gud, da vil hans tillidsfulde og oprigtige Bøn blive hørt av Ham. Men naaget saadant vilde utvivlsomt   f o r  P r æ s t e r n e s      

V e d k o m m e n d e  kun ske i faa Tilfælde, thi Kirkens Lære er jo grundlagt paa Bibelen, og Kirkens Gud er den treenige!

     At den kristne Kirke her i Danmark officielt ogsaa har en anden Gud ved Siden af Treenigheden fremgaar imidlertid  af nedenstaaende Citat fra  B E R L I N G S K E  T I D E N D E  for Mandag d. 9-10-1939 (Morgenudgaven). Ved Indvielsen af Aalholm Kirke i Valby udtalte Biskop Fuglesang-Damgaard følgende:

     ”Til Ære for den samme Gud for hvem Israels Gud engang byggede Jerusalems Tempel har vi rejst denne Kirke.”

     Den Gud, som Israels Folk byggede Templet i Jerusalem for, er som bekendt Jehova, ogsaa kaldet Jahu eller Jahve – Krigsguden fra det aabne Brev til Bisperne, Febr. 1938, Side 12, det gamle Testamentes Gud, som hvert Øieblik sender sit Folk du for at ihjelslaa Fjenderne, den Gud, der bl. a. siger ”Hævnen hører mig til!” Som det fremgaar af det aabne Brev til Bisperne (Febr. 1938) er Jahve identisk med Ardor – Djævelen, og til hans Ære bygger Kristenheden endnu Kirker -  o g  p o i n t e r e r  e n d d a  d e n n e  K e n d s g e r n i n g  officielt!

     Altsaa, naar Præsterne i Kirkerne henvender sig i Bøn til Biblens Gud, er det saaledes enten Jagve, Løgnens Gud, eller Treenigheden, en absurditet, et Fantom bygget paa en Løgn, de i Embeds Medfør beder til, og de bliver da ikke hørt af deres Aands Fader og opnaar således intet!

                                                                                                                               København, den 27. Oktober 1939. 

                    Inger Agerskov,                                                                                            Knud Brønnum,

                                    Faglærerinde.                                                                                                    Arkitekt          

                                                                       Sigurd Folmer-Hansen,

                                                                                                      Teaterforlegger.

                 SELSKABET TIL

”VANDRER MOD LYSET”s

          UDBREDELSE

        STIFTET DEN 8. JUNI 1928

     Da Bestyrelsen kun har modtaget et ringe Antal Underskrifter paa ”Henvendelsen til Biskopperne”, har vi besluttet ikke at fremsende denne.

     Et saa ringe Antal Underskrifter kunde nemlig faa Biskopperne til at mene, at ”Vandrer mod Lyset” ikke har den verdensomspændende Betydning, som den har, og derved muligvis give dem en Unskyldning til ikke at udføre den Opgave, som de i Fællesskab skulde løse; og Medlemmernes Henvendelse vilde da skade mer end gavne.

     Bestyrelsen havde nemlig regnet med et Minimum af 4-5 Underskrifter fra hvert Medlem, og at dette Tal ikke er for højt, kan vi se af, at nogle Medlemmer har skaffet 9-10 Underskrifter, 2 Medlemmer 13 og et Medlem endda 14.

     Imidlertid vil vi gerne bringe en Tak til de Medlemmer, der har forstaaet Sagens Betydning og vist det ved selv at underskrive og ved at prøve at skaffe andre Underskrifter.

     Samtidig vil vi udtrykke vor Beklagelse over, at 34 Medlemmer ikke har ønsket at træde offentligt i Skranken for ”Vandrer mod Lyset” med deres personlige Underskrift. Disse Medlemmer har aabenbart ikke forstaaet Værkets Betydning eller forstaaet den indtrængende Henvendelse i det aabne Brev til Bisperne, som Gud selv, gennem en af sine Udsendinge, retter til den danske Kirkes øverste Ledelse.

     Og endelig maa Bestyrelsen udtrykke sin Forundring over, at disse Medlemmer overhovedet har Interesse for at være i Selskabet, hvis Formaal er at udbrede Kendskabet til ”Vandrer mod Lyset”, naar de svigter nu, hvor det kan gælde Danmarks Fremtid, ja, hele Menneskehedens Fremtid, hvis ikke Bisperne gennemfører Kirkereformationen paa Grundlag af ”Vandrer mod Lyset” inden den 23. Februar 1940.

     Derfor maa først og fremmest disse 34 Medlemmer bære Ansvaret for, at Henvendelsen, der var ment som en sidste Paamindelse til Bisperne, ikke vil blive fremsendt.

                                                                                                                           København, den 14. December 1939.

                   Inger Agerskov,                                                                                           Knud Brønnum,

                                  Faglærerinde.                                                                                                                                       Arkitekt.

                                                                     Sigurd Folmer-Hansen

                                                                                                     Teaterforlægger.

I det Kongelige Biblioteks brevsamling, finnes en stor samling dokumenter og brev fra VmLs og "Selskabet til VmLs Udbrelse"s historie. Såvidt jeg har forstått, er det i alt tre brevsamlinger som er donert til Biblioteket, og samlingen inneholder mer enn 2500 dokumenter. Blant brevene finnes også de dokumentene som ble utsendt til medlemmene fra bestyrelsen av "Selskabet til VmLs Udbredelse" i 1939, som jeg har gjengitt ovenfor.

La meg med en gang si, at det gjør meg meget trist å lese hva som er skrevet og sagt i VmLs navn i løpet av den relativt korte tiden verket har eksistert. De som har satt seg fore å virke som talsmenn for VmL har ved et flertall tilfeller fullstendig glemt å praktisere VmLs viktigste bud, nemlig å utbre kjennskapet for VmL med respekt, vennlighet og toleranse. I stedet har man sett seg selv som en opphøyet dommer over sine medmennesker, og fordømt deres tro og deres Gud, og tydeligvis trodd at man var den eneste som hadde kontakt med den sanne Gud. Hvilket hovmod, og hvilke uhyrlige påstander å fremsette for en som mener seg å representere Guds sanne budskap!! Dessverre er historien om "Selskabet til VmLs Udbredelse" full av mennesker som har følt seg krenket, utsatt for utilbørlig press og til slutt frosset ut av det gode fellesskap. I det brevet som bestyrelsen av foreningen utsendte den 14. desember 1939, kunne de ikke tydeligere be dem som var uenig med bestyrelsen om å melde seg ut av foreningen - det er meget tydelig at de er uønsket!!

I VmL finnes et vakkert og meget tankevekkende avsnitt om Guds syn på de ulike religioner. Her går det med all tydelighet frem at ingen religion har noen forrang fremfor andre hos Gud. Men det som synes så uendelig vanskelig å akseptere for enkelte VmL-tilhengere, er at dette avsnittet i VmL faktisk også gjelder dem selv!!! Gud spør ikke om hvilken religion man har bekjent seg til, men hvordan man har praktisert sin tro, om man har søkt å finne de ekte og varige verdiene, eller om man har hengt seg opp i troens ytre former. Det er selvfølgelig ikke slik at en som har vært så heldig å finne VmL, har noen forrang fremfor sine medmennsker, en særskilt kontakt med Gud som ikke andre har, eller har noen rett til å stille seg som dommer over andres tro! Ved å opptre som bestyrelsen i Selskabet til VmLs Udbredelse gjorde, skapte de splid og motsetninger, og de støtte både kirken og deler av sine medlemmer fra seg - hvordan i all verden kan noen tro at de skulle vinne frem hos kirkens menn ved å erklære at dere Gud var løgnens Gud, og at bønner til ham ikke hadde noen som helst virkning?

Og det har selvfølgelig intet med virkeligheten å gjøre. Det går med all tydelighet frem i VmL, at det er kontakten med Gud i ens indre som avgjør om man når frem til Gud, det er bønnens inderlighet og troen på virkelig å bli bønnhørt. Gud besvarer selvfølgelig ikke kun bønnene fra VmL-tilhengere!!! Selv en bønn til et ikke-eksisterende vesen kan Gud besvare! Et helgenbilde eller et gudebilde av tre kan ikke besvare bønner, det er sant -  men Gud kan, og han kan selvfølgelig se om bønnen bæres frem av et oppriktig hjerte - om enn villfarent om de rette sammenhengene!

For en som har studert Bispebrevet inngående, er det ikke vanskelig å kjenne igjen den kilden som bestyrelsen i "Selskabet til VmLs Udbredelse" hentet sin tankeinspirasjon fra; Bispebrevets tanker skinner så tydelig gjennom i deres holdninger, at det ikke kan være inspirert fra andre steder enn den samme eteropptegnelsen som Bispebrevet. Sagt på en meget enkel måte, så representerer bestyrelsens brev den måte som Ardor ville at de skulle henvende seg til bispene på; med hovmod, med en knusende dom over kirkens falske Gud og verdiløse bønner og med tydelige hentydninger til den danske kirkens skyld i hva som måtte komme av lidelser, ga bestyrelsen næring til de splittende mørkeenergier, ved å følge dens tankeinspirasjon og gjøre seg skyldige i at mørket  ble sterkere - ikke fordi kirken ikke ville akseptere VmL, men fordi VmLs talsmenn brukte mørkets energi for å "utbre" VmL. Og når deres brev ikke fant tilstrekkelig tilslutning hos medlemmene, så ga bestyrelsen disse medlemmene skylden for at brevet ikke ble sendt, og indirekte skylden for de kommende lidelser! Hva kan man si? Det er utrolig at de ikke selv var i stand til å se hva slags omvendt logikk de gjorde seg til talsmenn for! Men deres påstand var helt i Bispebrevets ånd, der Gud gir de Yngste skylden for de Eldstes ugjerninger!

Og etter 1939 sto Vml fjernere enn noensinne fra å nå noen utbredelse! Johanne Agerskov hadde utgitt et skrift som med ett slag slo bena vekk under Vmls bilde av den allkjærlige og allmektige Gud, tilhengerne av verket var splittet i uforsonlige leire, gamle vennskap var ødelagt, verket var bragt i vanry hos den danske kirken og verdenskrigen var allerede påbegynt. De Eldste hadde seiret over VmL - foreløbig!!

Heldigvis er mørkets seire aldri varige, men kun midlertidige. I våre dager, når de Eldste er vendt hjem, har vi en enestående mulighet til å se mørket i hvitøyet og velge lysets veg - til å velge imøtekommenhet, toleranse, tilgivelse og kjærlighet i stedet for splittelse, uforsonlighet og religiøs "krigføring". Måtte Gud hjelpe oss!!!

Oslo, 26.03.07
Sverre Avnskog