Jeg har benyttet de siste dager til å gjennomlese en korrespondanse mellom bibliotekar, lærer og forfatter Chr Jørgensen og Michael, Inger og Johanne Agerskov. Korrespondansen strekker seg over nærmere 20 år, fra 1920 til 1938, og er meget interessant lesning. Brevene har jeg fått kopiert fra Det Kongelige Biblioteks håndskriftsamling, og samlingen inneholder også Chr Jørgensens korrespondanse med flere andre personer i bestyrelsen av "Selskabet til VmL's udbredelse", men den delen av brevene har jeg ikke fått tid til å studere nærmere ennå.

Jørgensen var dypt fascinert av Vandrer mod Lyset!, omtalte verket i en rekke artikler og bøker, og var en varm talsmann for boken. Store deler av Spørgsmål og Svar II, bygger på spørsmål stillet av Jørgensen, og han støttet også utgivelsen økonomisk, og fikk utbetalt et lite utbytte for sin investering. Det vil si, det var kun snakk om noen usle kronestykker i utbytte, for supplementet solgtes nesten ikke i de første årene, 3, 12 og 18 eksemplarer de tre første årene.

Hans forhold til de tre Agerskover utviklet seg i løpet av årene til et meget nært og varmt vennskap, som dessverre ble ødelagt i 1938, da han ikke kunne akseptere at Bispebrevet stammet fra lysets ånder. Han ba Johanne Agerskov gjentagne ganger om å kontakte Leo, for å få ham til å utdype Bispebrevet nærmere, men Johanne svarte at Leo intet hadde å tilføye, og både Inger og Johanne Agerskov gjorde store anstrengelser for å gjøre sine synspunkter klare for Jørgensen. Men når han likevel fastholdt sin skepsis, erklærte Johanne Agerskov til slutt at hun ikke ville ha noen videre korrespondanse med ham, og at alle hans eventuelle fremtidige brev ville bli returnert uåpnet. Så man kan trygt si at striden vedrørende Bispebrevt ikke er av ny dato. Det er trist å lese hvordan det nære vennskapet mellom Johanne Agerskov og Chr Jørgensen ble ødelagt av stridigheten dem i mellom over Bispebrevet. Men jeg vil komme nærmere tilbake til denne korrespondansen i flere artikler senere.

I denne omgang var det Michael Agerskovs sykdom og bortgang jeg ville omtale. I 1933 er Jørgensen fremdeles en nær venn av Agerskov-familien, og allerede dagen etter Michaels død, 12. desember 1933, skriver Johanne Agerskov til Chr Jørgensen:

                              Kjære Hr Jørgensen!

     I Gaar kl. 12:2 Formiddag gik min kære Mand hjem. Han sov stille og roligt ind, bevidst til det sidste. Sygdommen havde i den sidste Tid angrebet Hjertemuskelen, kun meget faa Smerter havde han nu og da i hjertet, han led mest af en altovervældende Træthed. Min Datter og jeg er kun taknemmelige over, at han nu faar Ro og bliver sig selv igen, men Savnet vil nok melde sig ved Tanke om tidligere Tiders gode og lykkeligere Dage, han var et sjældent elskeligt Menneske, jeg har kun gode og skønne Minder om ham fra vort lange Samliv.
     For kort Tid siden bad min Mand mig om at bringe dem en hjertelig Hilsen, naar jeg skrev til Dem om hans Bortgang, og takke Dem for deres Venskab for ham og for os andre. Og fra min Datter skal jeg takke for den tilsendte tyske Stiløvelse, hun synes den er udmærket!
     Da der ved Aarsopgørelsen af Salget af Supplement II kun var solgt 3 Eksplr, har vi lagt de faa kroner der er indkommet til Side til næste Aars Opgørelse. Saa vidt jeg kan forstaa paa Hr Arkitekt Brønnum er der Kludder i Regnskabet over de solgte Bøger. Boghandler Fugls Regnskab udviser saaledes et andet Facit end Forlagets. Brønnum ha paa egne og vore Vegne gjort Indsigelser herimod og Forlaget har lovet å gennemtælle alle resterende Bøger og faa Fejlene rettede ved næste Aars Opgørelse. Saa længe maa vi altsaa have Taalmodighed. -
     Nu haaber jeg at De næste Gang De kommer til København vil glæde min Datter og mig med et Besøg - min Mand var jo alt for træt til at se og tale med vore gode Venner. -

              Hjertelig Hilsen fra min Datter og     
                                                                      Deres
                                                                      Johanne Agerskov
                                                                                 f.
                                                                      Malling-Hansen 

I et brev skrevet til redaktør Christian Brinch 31.12.32, gjengitt i en av copibøkene, skriver Johanne Agerskov følgende om årsaken til sin manns sykdom:

Ja, desværre er min Mand meget syg og svag. For c: 4 Aar siden havde han et slemt Anfald af Influenza eller spansk Syge, Eftervirkningerne af Sygdommen er blevet en Nerve- og Muskellidelse, der har bevirket, at han har maattet tage sin Afsked som Lektor. Han er saa svag, at han ikke uden Hjælp kan gaa fra den ene Stue til den anden.
      

Og den 6. juni 1933 skriver Johanne Agerskov meget utførlig om sinn manns og sin egen sykdom i et brev til Chr Jørgensen. Det hadde oppstått en misforståelse om at Agerskov-familien betraktet Jørgensen som en fremmed, som de ikke ønsker uanmeldte besøk av, og Johanne Agerskov gjør meget for å oppklare denne misforståelsen. Hun skriver bl a:

.....En Fremmed kan De aldrig være eller blive for os, vi betragter Dem som en af vore bedste Venner, og vi kan ikke nok takke Dem for alt det som De har gjort baade for os og for "V.m.L." Men det var rigtig nok at jeg havde bedt Arkitekten(Knud Brønnum, SA's kommentar) at sige til Dem hvis De besøgte ham: at vi ikke kunde tage mod Besøg af nogen, fordi baade min Mand og jeg var syge. Vi tager i det Hele kun imod uanmeldte Besøg af min og af min Mands nærmeste Slægt. Det har været nødvendig at sige dette til alle vore Venner, fordi min Mand er saa syg og svag, at han ikke kan taale at tale med nogen. Og vi har mange Gange maattet bede vore Venner og min Mands Kolleger fra Skolen om at gaa igen inden at komme til at hilse paa min Mand. Det har altid gjort mig ondt og derfor bad jeg Arkitekten om at fortælle Dem om min Mands Sygdom, for at De ikke skulde gaa forgæves. Ja, det er en trist Tid for os alle, min Mand bliver svagere og svagere for hver Dag og mere hjælpeløs, vi har derfor maattet tage en Plejerske til Hjælp; en elskværdig, ældre, hjælpsom og omhyggelig Dame, som vi er meget glade for, hun kommer om Morgenen Kl. 8 og bliver til 7 om Aftenen; men naar jeg har mine Galdestensanfald bliver hun til c: 10 og hjælper min Mand i Seng. De Læger der behandler min Mand er enige om, at hans Sygdom er en Nerve og Muskelatrophi, der langsomt svækker hele Legemet, men det kan tage Aar inden Døden indtræder. Nu har Sygdommen varet i godt fire Aar - og hvor lang Tid, der endnu er tilbage, ved ingen. Nu for Tiden har vi kun vor Huslæge, men Dr. Levisar - Overlæge ved Frederiksbergs-Hospitals Nerveafdeling - har undersøgt ham og ordineret forskellige Giftindsprøjtninger for muligvis at standse Sygdommen. Han stod i længere Tid i Forbindelse med vor Huslæge, der gav ham Besked om Tilstanden, men saa ved Juletid mente Dr. Levisar, at vi hellere maatte opgive Indsprøjtningerne, da der ingen Bedring viste sig. - Fra Midten af Januar til for en fjorten Dage siden har jeg haft det ganske godt med kun faa og smaa Anfald, men saa har jeg haft en slem Periode med 6 à 7 meget store Anfald, antagelig fordi jeg blev overanstrengt ved at holde min Mand oppe en Dag, han var ved at besvime, medens Plejersken og jeg hjalp ham. Vi maa altid være to om ham, da han ikke kan holde sig oprejst ved egen Hjælp. Nu haaber jeg imidlertid at denne slemme Periode maa være forbi for denne Gang, de sidste Par Dage har jeg haft det meget bedre.......

.......Ja, saa haaber jeg, kære Hr. Jørgensen, at De ikke oftere er af den Mening at De er en Fremmed for os, nej tværtimod De hører til vore bedste Venner og vi vil altid være Dem taknemmelige og er altid glade for at se Dem. Men i Fremtiden vil De nok pr. Telefon eller pr. Brev være saa venlig at meddele os, naar De kan se op til os og saa maa De nøjes med min Datter og meg, da ingen uden den nærmeste Slægt faar Lov til at tale med min Mand. I Tiden fra Kl: 3 til Kl. 5 ligger han altid paa Sofaen i Spisestuen, saa kan vi andre tage mod besøgende i den Tid; men der er Dage, der er saa slemme for min Mand at vi ikke engang kan gøre det, derfor vil jeg saa gerne forind vide, naar vi kan vente Dem, det vil gøre meg meget ondt om De matte gaa forgæves.
     Endnu en Gang hjertelig Tak og mange venlige Hilsener til Dem fra os alle tre.

                                                                      Deres Johanne Agerskov

Oslo, 24.10.06
Sverre Avnskog

Knud Brønnum om Michael Agerskovs siste dag!

I Det danske Udvandrerarkiv i Ålborg, finnes en hel del arkivalier etter Agerskovs gode venn i USA, Eric Prior. I denne samlingen fant jeg en noen brev skrevet av arkitekt Knud Brønnum, som også var en nær venn av Agerskovs, til Eric Prior og hans kone på den tiden, Bodil, f. Kjær. I et av disse brevene forteller Brønnum ganske detaljert om Michael Agerskovs siste dag. Jeg gjengir her hele Knud Brønnums brev til Eric og Bodil Prior:

                                                                             København 3' Juledag 1933.

                                     Kæreste Hr. og Fru Prior.

     Først og fremmest hjertelig Tak for deres kære Julebrev og det forudgaaende Brev. Da jeg ikke havde Mr. Jensens rigtige Adresse er et brev til Dem gaaet tabt, men nu skal jeg nok skrive til den rigtige Adresse, saa at det ikke sker oftere. Postvæsenet er ganske uskyldigt .    
     At jeg sender Dem dette Brev midt i, eller rettere lige efter Juledagenes Komsamner, skyldes, at jeg har lovet Fru Agerskov, at skrive til Dem og fortælle Dem, at vor elskede og prægtige Ven Lektor Agerskov nu er gaaet hjem; han forlod denne Verden den 11 December ved halv-et Tiden, stille og ganske umærkeligt for ham selv.
     Fru Agerskov, der har saa meget at tage Vare paa, kan ikke faa Tid til at skrive til Dem endnu, derfor bad hun mig om det, da jeg var ope hos Fru og Frøken Agerskov nogle Dage efter.
     Da De jo ved, at Hr. Agerskov i de sidste to Aar har været meget svag er vi alle kun glade over, at han nu har faaet Hjemlov, men vi savner ham, det er en betydningsfuld Plads, der nu er tom; en meget betydende Mand, en av Verdens Store, og dog ukendt i Verden udenfor den Kreds der kendte ham og elsker ham. Hvor er det ejendommeligt at tænke paa, nu er han ikke mere Hr. Agerskov, men fuldtud sig selv, en af de Yngste der har fuldendt sin Opgave her i Verden, nu er han hjemme, og for mig langt nærmere, naar jeg tenker paa ham, og jeg, som vi alle glæder os til atter at møde ham, naar Tidens Fylde kommer. Vidunderligt bliver det.
     Fru Agerskov fortalte os, at Hr. Agerskov om Morgenen vilde staa op som sædvanligt, men følte sig alligevel saa træt at han bestemte seg om og blev liggende, og da han ved Tolv-tiden skulde have Frokost, sad han ikke saa godt i Sengen, hvorfor de hjalp ham, saa han kunde sidde med Benene ud af sengen. Han blev pakket godt ind, og Fru Agerskov støttede hans Ryg med en Pude, meden Sygeplejersken begyndte at give ham lidt Mad; da Frk. Agerskov kom ind lidt efter, bad Fru Agerskov hende støtte Faderen, saa vilde Fru Agerskov hjælpe Frøkenen, og da Fru Agerskov stod foran ham og spurgte, om han nu sad godt, svarede han: Ja, det er rart at faa Benene ud af Sengen! og saa rallede han et Øjeblik, bøjede Hovedet ned til siden og var død. Stille, uden selv at mærke det mindste til, at hans Legeme nu ikke mere var Bolig for hans aandelige Jeg.
     Samme Aften blev det døde Legeme ført ud til Krematoriet, og nogle Dage efter fik Fru Agerskov at vide at Brændingen havde fundet Sted, og derefter blev det officielt meddelt.
     At vi allesammen føler Savnet er jo kun vidunderligt; thi den man elsker, savner man altid; naar han ikke er til Stede, men bliver saa ikke Gensynet saa langt rigere, langt skønnere? Jo, absolut! Og det ved vi, at vi alle vil komme til at opleve, og derfor er de tsaa hyggeligt at sidde ude hos Fru Agerskov og tale med hende og Frk. Agerskov, nu hvor vi ved, at han har det godt, er fri af sine Lidelser, er hjemme!-
     Ja, kære begge To, det er hvad jeg dennegang maa fortelle Dem, jeg havde haabet, at jeg kunde have svaret mere indgaaende paa Deres breve, men Tiden er løbet fra mig, og jeg kunde ikke lide, at De skulde vente længere paa dette brev.--
     Nu har De vel faaet de længe ventede Billeder m. m., saa at De har kunnet fejre Julen i rolig Bevisthed om, at Billederne er i Deres Eje, vil De hilse hele Kredesen fra os og bringe Dem vor hjerteligste Nytaarshilsen, som vi ogsaa sender Dem begge To vore kjærligste Hilsner og alle gode Ønsker for det Aar der, naar Brevet er Dem i Hænde, er begyndt.

                                                  Med den hjerteligste Hilsen fra os begge to ved Deres               
                                                                                 meget hengivne Ven,

                                                                                      Knud Brønnum

Oslo, 21.05.09
Sverre Avnskog